En blomsterhandler – der handler med andre ting
Der er nu ikke noget mere hyggeligt end at besøge en blomsterhandler og indsnuse de mange dejlige dufte fra forskellige blomster, man kan opleve sådan et sted.
Nogle steder er så store, at de næsten har et helt havecenter knyttet til, hvor man selv kan gå rundt og udvælge nogle planter, man vil plante derhjemme, eller man kan plukke de blomster, man gerne vil have lavet til en buket.
Mens der også findes de helt små steder, hvor man næsten bare træder ind og udvælger en buket med det samme og smutter igen.
Men det er næsten en af de få tilbageværende forretninger, hvor man lidt er “tvunget” til at tale sammen som forhandler og kunde.
Og det vil man jo oftest gerne, for der dufter godt, og man skal som regel bruge blomsterne til en særlig anledning, som man kan tale om.
Det er jo ikke en stinkende oste- eller fiskehandler, hvor man bare skal have mad på bordet til dagen – og gerne vil hurtigt videre.
Man får så meget mere ud af en blomsterhandler
Derfor kan man have sig en blomsterhandler i Nakskov, der næsten ender med at blive ens præst, fordi man besøger vedkommende, når man skal bruge blomster til alt fra frieri, værtsgaver, begravelse og meget andet, hvor man deler de særlige anledninger med vedkommende.
Og sammen finder man måske ud af, hvad man skal give af blomster ud fra, hvad de signalerer, og ikke mindst hvad man har råd til.
Visse kunder er helt på bar bund med den slags, andre har en anelse, og så er der dem, der næsten kan forestille sig alle blomsterne i buketten hjemmefra på forhånd.
Desuden kan man ofte hos en blomsterhandler finde kort, vin, slik og meget andet, som man også lige kan tage med til anledningen – eller sig selv.