Sådan vasker du dit tøj korrekt

07 oktober 2021 Steffen Petersen

editorial

Vi kender alle til den overfyldte vasketøjskurv, der bare står og venter på en, når vi kommer hjem fra arbejde eller studie. Det kan godt tage tid at vaske tøj, så derfor er det altid en god idé at sætte godt med tid af til det, hvis du har det. Det er herudover også vigtigt, at du vasker dit tøj korrekt. Ellers kan du risikere at komme til at ødelægge det. Læs med i dette indlæg, hvor vi vil guide dig til, hvordan du vasker dit tøj korrekt. 

1. Forstå vaskesymbolerne

Du klipper måske altid de irriterende sedler af, som sidder inden i dit tøj. Men faktisk har sedlerne vigtige informationer, som du skal være opmærksomme på, når du skal i gang med at vaske tøj. På sedlerne er der nemlig vaskesymboler. De symboler skal du bruge, når du skal vaske dit tøj. Symbolerne vil guide dig til, hvordan du vasker dit tøj korrekt. Der kan stå hvor mange grader, du må vaske tøjet på, samt om du må tørretumble dit tøj efter endt vask. Det er vigtigt, du forstår vaskesymbolerne. Ellers kan du komme til at vaske dit tøj på for mange grader eller endda krympe det. Hvis du er i tvivl, så kan du altid spørge en veninde eller et familiemedlem. Ellers kan Google hjælpe dig. 

2. Brug det rigtige sæbe

Det er vigtigt, du bruger det rigtige sæbe til dit tøj. Derfor kan du købe sæbe til hvid, sort eller farvet vask. Hvis du vasker noget af din sorte vask med sæbe til hvid vask, så kan du risikere, at farven famler. Der er nemlig en smule afblegning i hvid sæbe, for at bibeholde farven i dit hvide tøj. Brug derfor det sæbe, der passer til det tøjvask du skal i gang med at vaske. Det samme med uld og fin vask. Her skal du bruge en sæbe, der passer til den type vask. Sæben er nemlig mere skånsom end de andre, og hjælper med at vedligeholde din pæne uldbluse. 

3. Noget tøj skal renses

Det er ikke alt dit tøj, som kan smides ind i en vaskemaskine. Ved dit finere tøj , såsom jakkesæt, pelsjakker, kjoler etc., så skal du have det forbi et renseri. Renseriet har speciale i at håndtere sådan type tøj, og har de rette kemikalier, der kan sikre dit tøj ikke tager skade og vedligeholder sit flotte udseende. Særligt jakkesæt skal du have renset.