Få den rette hjælp til rydning af dødsbo
Et dødsfald kommer, selv om det måske har været forventet gennem længere tid, aldrig belejligt. Som efterlevende står man som oftest med en stor sorg og et afgrundsdybt savn efter den afdøde, også selv om man måske troede sig forberedt på situationen.
De fleste, som har oplevet et eller flere dødsfald i den nære familie eller i vennekredsen, vil kunne skrive under på at det aldrig bliver hverken nemmere eller mere overkommeligt at skulle håndtere disse følelser. Sorgen og savnet vil komme i bølger, som sædvanligvis er kraftigst lige efter dødsfaldet er indtruffet.
På dette tidspunkt kan man som efterlevende føle sig nærmest lammet og ude af stand til at handle – og man har måske mest af alt behov for at søge trøst og nærvær hos familie, venner og øvrige pårørende. Men det er desværre lige efter dødsfaldet, at der skal træffes flest beslutninger og foretages flest handlinger. Begravelse eller bisættelse skal arrangeres, lige som den afdødes jordiske gods skal afvikles. Alt, hvad der befinder sig af materielle effekter under taget på den afdødes bolig, kaldes for dødsboet – og dette skal ryddes således at boligen kan komme videre i systemet.
Den bedste hjælp til rydning af dødsbo hos din marskandiser
Dette betyder,at du som efterlevende sår med det på flere måder tunge arbejde med at skulle sortere den afdødes sager. Dette kan godt være rigtig hårdt, især hvis der er tale om dit barndomshjem eller boligen tilhørende en nær ven eller slægtning – en bolig, hvor du måske har tilbragt mange mindeværdige timer. At skulle gennemgå en afdød persons personlige genstande kan være temmelig grænseoverskridende for de fleste. Og derfor anbefales det, at du får professionel hjælp.
Marskandiseren i Store Kongensgade har mange års erfaring i at hjælpe efterlevende med rydning og vurdering af dødsbo. Du kan læse mere på dødsbo-rydning.dk