Få maden til festen bragt ud

04 marts 2020 heidi_kirkebaekke

Herreaften, firmafest, venindehygge, fødselsdag, studentergilde, barnedåb, bryllup eller reception… Ska’ der være fest, så la’ der være fest. Med god mad, men uden stress og jag. 

Lyder det urealistisk? Så lad nogle andre stå for maden! 

Madkassen tilbyder catering i Silkeborg og leverer også gerne uden for byen i det midtjyske.

Du kan vælge mellem mange forskellige menuer og buffeter, så det handler bare om smag og behag. Hvad, synes du, passer til anledningen, og hvad, tror du, vil gøre dine gæsters smagsløg gladest? 

Mad fra alle verdenshjørner
Du kan for eksempel overveje, om maden skal være italiensk, kinesisk, mexicansk eller traditionel dansk. Eller hvad med en masse små, lækre tapas, som gæsterne kan gå om bord i? Maden er som regel en af de vigtigste ingredienser til enhver fest.

Måske har din fest et tema, og så giver det selvfølgelig rigtig god mening, at maden passer til det tema. 

Servering fra fad eller tag selv
Det kan være, at du vil holde en helt traditionel sammenkomst, hvor festens hovedperson(er) sidder til højbords, hvor gæsterne kommer med sange og lange taler, og hvor maden serveres fra fade af serveringspersonale.

Så er det oplagt at vælge en 3- eller 4-retters menu, som passer til årstiden, så råvarerne er af bedste og friskeste kvalitet. 

Hvis du ønsker en lidt mere uformel stemning, er buffet en oplagt mulighed. Gæsterne forsyner sig selv med præcis de ting fra buffeten, de bedst kan lide, og går til og fra buffetbordet, til de er mætte. Det giver typisk en afslappet og uformel stemning, at man både har mulighed for at tale med de andre gæster, man sidder sammen med – og dem, man møder ved tag selv-bordet.

Uanset typen af fest og valget af menu er det nemt og bekvemt, at maden leveres frisk, veltilberedt og klar til servering.