Hvem skal tage festmusik med?

25 februar 2020 Anders_Lundtang_Hansen

Efter der er kommet mange muligheder til med, hvordan man let kan afspille musik fra selv de mindste elektroniske enheder med adgang til meget bagkatalog med musik, så vil de fleste gerne leje DJ’s, når der skal være private og mere offentlige fester.

Før i tiden havde man en person, der stod for den slags, som ofte var ham med anlægget, og så kunne andre få lov at tage plader med, som man så skiftede mellem – og det kunne være en langsommelig proces.

Nu kræver den slags bare lidt trådløst internet og en mulighed for, at folk kan koble sig op på anlægget, og så kan alle få mulighed for at spille musik på fællesanlægget lige med et klik.

Men vi ved jo også, hvordan den slags ofte ender: man når at høre nogle få numre, så skal andre til og vise, hvad de hører, eller hvad det minder dem om af musik.

Så forsøger man at oprette en kø med musik, men der går sjældent længe, før man glemmer rækkefølgen, eller man får lavet kluddet i, hvordan det skal afspilles, og så er man tilbage ved, at alle folk kaster sig over anlægget som gribbe ved et kadaver.

Hvad er så løsningen på denne polemik?

Man bør faktisk indføre, som man gjorde i gamle dage, at man lod en person stå for musikken, som har styr på teknikken, og som man så dikterer ens musikønsker til, der taster dem ind, så der ikke går noget galt her.

Det er et stort ansvar, for måske foregår det roligt i aftenens løb i starten, men kort efter vil der nok være mennesker, der vil have mere musik i kø, og folk spørger efter, hvor deres musik bliver af.

Derfor kræver det myndighed og overblik at bestyre sådan en opgave, men det er muligt at klare.